Dansk Medicoteknisk Selskab (DMTS) er en sammenslutning af læger, ingeniører, teknikere
fra forsknings- og uddannelsesinstitutioner, sundhedsvæsenet og
industrien med en fælles interesse i at anvende og udvikle medicinsk teknologi.
Formålet med selskabet
er at fremme den videnskabelige og tekniske udvikling på medicotekniske områder i Danmark, ved at:
-
Etablere en tværfaglig kontakt mellem medicoteknisk interesserede, med forskellig uddannelse og erhvervstilknytning.
-
Formidle viden og synspunkter i form af møder, kongresser, seminarer o.lign.
-
Samarbejde med de nordiske og internationale selskaber for medicoteknik.
-
Udbrede kendskabet til medicoteknik.
Aktiviteter
som selskabet har arrangeret indenfor de sidste år kan nævnes:
-
Halv- og heldagsmøder om medicotekniske emner
-
Frie foredrag med præmiering
-
Møder om medicotekniske aktiviteter i EU-regi
-
Forskningsmøder
-
Møder om sundhedsinformatik
-
Kurser i medicotekniske emner
-
Firmabesøg
- Udgivelse af medlemsblad
Dansk MedicoTeknisk Selskab blev stiftet i 1973 og har siden arrangeret ca. 6 møder årligt. Størstedelen af møderne arrangeres i København, Odense, Århus og Ålborg.
Selskabet udgiver sit eget danske medlemsblad (Medicinsk Teknologi & Informatik) i samarbejde med Dansk Selskab for Medicinsk Informatik og Scanpublisher A/S. Bladet udgives 6 gange årligt og er, som selskabet, et tværfagligt organ, der dækker det medicotekniske fagområde på tværs af hospitaler, uddannelsesinstitutioner og industri.
Medlemskab kan opnås af alle der er interesseret i fremme af Dansk Medicoteknisk Selskabs formål.
Enkeltpersoner kan optages som personlige medlemmer. Kontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling. Firmaer, institutioner, etc. kan optages som
firmamedlemmer med ret til deltagelse i selskabets almindelige virksomhed.
Selskabet har 425 personlige medlemmer, 4 æresmedlemmer, 66 firmamedlemmer og 20 associerede selskaber. Se den elektroniske medlemsliste.
Selskabet er affilieret medlem af the International Federation for Medical and Biological Engineering (IFMBE) og the European Alliance for Medical and Biological Engineering & Science (EAMBES).
Medikoteknik blev en synlig faktor i midten af 1900-tallet inden for det danske sundhedssystem. På dette tidspunkt fremkom en række nye elektroniske/mekaniske apparater ud på afdelingerne. Bl.a. EKG, EEG, respiratorer samt defibrillatorer blev udbredte. I de følgende årtier blev der opbygget medicotekniske afdelinger/centre på en række af de større hospitaler. Disse sørgede i første omgang for servicering af indkøbt udstyr samt for konstruktion af specialløsninger, f.eks. i forbindelse med dialyseapparater og røntgenudstyr. I dag har de medicotekniske afdelinger ansvar for drift og nyindkøb af de ofte store teknologiske enheder hospitalerne anskaffer, f.eks. skannere. Allerede tidligt i forløbet af den teknologiske udvikling opstod der en symbiose imellem
medicotekniske udviklere og læger med forskningsprojekter, hvor det teknologiske islæt var signifikant. Mange forskningsprojekter har haft behov for specielle elektroniske/mekaniske løsninger. Ofte har de fundne løsninger kunnet danne basis for en senere egentlig virksomhedsproduktion.
Selskabet har en række hovedindsatsområder. Bl.a. billedforskningsområdet, Point-Of-Care Tecknology
(POCT), intensiv anæstesi og overvågning samt neurofysiologi-rehabilitering. Hertil kommer store aktiviteter
for sygehusenes medicotekniske afdelinger i Medicotekniske Kontakt
Udvalg (MKU).
Dansk MedicoTeknisk Selskab søger at følge udviklingen indenfor
det sundhedsteknologiske område med henblik på at påvirke
uddannelsesinstitutionernes kursjustering, at udbrede viden om det
sundhedsteknologiske område og ikke mindst deltage i debatten med
ministerier og forskningsinstitutioner om den hjemlige forsknings-
og uddannelsespolitik inden for området.
Udviklingen på det sundhedsteknologiske område sker hurtigt og
over et bredt område. Der kommer elektroniske patientjournaler,
telemedicinske løsninger med diagnostik og pleje i hjemmet og
intelligente laboratoriesystemer. På billedområdet har bl.a. MR og
CT betydet utroligt store spring fremad i diagnostikken af en række
sygdomme.
Nye teknologier med forventet stor betydning for diagnostik og terapi kan ses i horisonten. Sundhedspersonalet møder nye ord som neural interfaces, sensors and
implanted electronic systems,
imbedded software, bluetooth wireless networking, processing systems baseret på nanoteknologi, biosensors og nye display systems, som f.eks. fleksible displays samt holografiske display-metoder. Andre områder som mikrokomponenter indlejret i brugsgenstande eller indopereret i mennesker f.eks. i form af automatiske pacemaker systemer, neurale stimulatorer og nye blodpumpesystemer har naturligvis også en meget fremtrædende plads. Disse teknologier frembringes ikke kun af ingeniører, men også fagfolk fra det naturvidenskabelige område bidrager væsentlig, såsom fysikere, statistikere og IT-folk.
EU direktiver får på sigt betydning for alle, efterhånden som disse implementeres i den nationale lovgivning. Desværre sker det nu og da, at et direktiv, der oprindeligt var politisk motiveret i noget ganske andet, bliver betydende for det medicotekniske område, f.eks. senest diskussionen om strålingsfare ved mobiltelefoner, hvor et direktiv kan få betydning for medarbejdere ved magnetisk resonans skannere. Selskabet søger via dialog med EU parlamentarikere at få sat fingeraftryk på direktiver.
|
