"Vejledning om uddannelse til klinisk ingeniør i sygehusvæsenet"

Den  1. december 1998 blev der fastsat en vejledning om uddannelse til klinisk ingeniør i sygehusvæsenet.

Vejledningen har betydning for alle ingeniører, der allerede er ansat i sygehusvæsenet eller som ønsker at blive ansat i sygehusvæsenet. Vejledningen er udarbejdet på baggrund af en redegørelse fra Sundhedsstyrelsens rådgivningsgruppe om den medicinsk-tekniske funktion i sygehusvæsenet, og primært båret gennem systemet af:

Afdelingschef Lars Kaysen, Århus Amt
Afdelingsingeniør Jørgen Bojsen, Rigshospitalet
Afdelingsingeniør Sven Erik Jensen, Hovedstadens Sygehusfællesskab
Medikoteknisk Chef Jacob Fredelund Nielsen, Vejle Amt

Vejledning om uddannelse til klinisk ingeniør i sygehusvæsenet

(Til sygehusforvaltningerne m.fl.)

På baggrund af redegørelse fra Sundhedsstyrelsens rådgivningsgruppe om den medicinsk-tekniske funktion i sygehusvæsenet og efter høring hos de involverede parter fastsætter Sundhedsstyrelsen følgende vejledning om uddannelse af kliniske ingeniører.

Vejledningen skal sikre, at personer, der arbejder med medikotekniske opgaver som kliniske ingeniører, har tilstrækkelig uddannelse til at varetage og udvikle den medikotekniske funktion i sygehusvæsenet.

Medikoteknik er et tværfagligt område, hvor der anvendes ingeniørfaglig og ingeniørvidenskabelig viden og metodik i forbindelse med diagnostik og terapi samt forskning og udvikling indenfor specialet.

Fagområdet er interdisciplinært, da medikoteknikken omfatter en række ingeniørfaglige discipliner og alle medicinske fagområder, hvor der anvendes medikoteknisk udstyr og metoder.

Fagområdet er selvstændigt, da den kliniske ingeniør efter sin uddannelse vil være i besiddelse af faglig indsigt og erfaring indenfor det medikotekniske område, som samlet ikke er repræsenteret i nogen anden faggruppe i sygehusvæsenet.

Den kliniske ingeniør har i sit funktionsområde såvel indflydelse på vilkårene for patientens diagnose og behandling som på de sikkerhedsmæssige forhold for både patienter og personale og har det medikotekniske ansvar forbundet hermed.

Formålet med den postgraduate uddannelse til klinisk ingeniør er at bibringe den uddannelsessøgende tilstrækkelig teoretisk viden om og færdigheder i anvendt medikoteknik indenfor sygehusvæsenet.

Den uddannelsessøgende skal efter endt uddannelse med basis i ingeniørfaglige og ingeniørvidenskabelige færdigheder kunne arbejde selvstændigt i relation til de områder, hvori medikoteknikken indgår og medvirke til optimering af undersøgelser og behandling af patienter. Uddannelsen skal sikre den uddannelsessøgende tilstrækkelig viden til varetagelse af de sikkerhedsmæssige aspekter samt brugeruddannelse af klinisk personale og udførelse af kvalitetssikring for anvendt apparatur og metode.

En færdiguddannet klinisk ingeniør skal kunne udføre medikotekniske opgaver i overensstemmelse med gældende love, bekendtgørelser og standarder, samt påtage sig medikoteknisk ansvar, som komplementerer øvrige personalegruppers opgaver og ansvar i relation til medicinsk teknologi indenfor sygehusvæsenet.

Dette indebærer, at den pågældende skal kunne påtage sig medikotekniske opgaver i forbindelse med bl.a. diagnostisk radiologi, nuclearmedicin, klinisk fysiologi, magnetisk resonans, ultralyd, øvrig billeddiagnostik, anæstesi, intensiv/coronar overvågning, kirurgi og klinisk biokemi. Herudover områder, der er relateret til ovennævnte, som digital billedbehandling incl. analyse, transmission og lagring af billeder, medicinsk informatik, rådgivning, planlægning og styring. Dette forudsætter, at den kliniske ingeniør skal

• være i besiddelse af en generel viden om anatomi og fysiologi samt sygdomslære i relation til medicinsk teknologi og en særlig viden om disse områder i relation til vedkommendes projektarbejde

• have et tilstrækkeligt apparaturkendskab med viden om alle processer fra anskaffelse og indførelse af ny teknologi til sikker anvendelse, vedligeholdelse og udskiftning af apparatur

• have kendskab til videnskabeligt arbejde og metodik indenfor det medikotekniske fagområde

• beherske måle- og beregningsmetoder, som er nødvendige for at sikre medikoteknisk apparaturs sikre anvendelse og funktion, optimale ydelse og resultatet heraf i relation til patienter og personale

• være i besiddelse af tilstrækkelig viden indenfor det administrative område (økonomi, planlægning, rådgivning, styring m.v.).

Den færdiguddannede kliniske ingeniør skal således kunne

• medvirke til etablering og opretholdelse af en fastlagt standard omkring medikotekniske installationer/anlæg og de kliniske procedurer, hvori disse installationer/anlæg anvendes

• fastlægge procedurer for kvalitetskontrol af apparatur før ibrugtagning af nyt udstyr og under daglig drift heraf. Dette forudsætter indgående kendskab til udstyrets opbygning og funktion samt til gældende nationale og internationale myndighedskrav

• medvirke ved vurdering og indførelse af nye undersøgelses- og behandlingsmetoder og af ny teknologi

• udarbejde tekniske og funktionelle kravsspecifikationer ved anskaffelse af udstyr

• påtage sig funktioner indenfor kliniske- og fagtekniske opgaver samt vedrørende forvaltning, indkøb og administration

• forestå uddannelse af andre personalegrupper inden for sundhedsvæsenet i det medikotekniske område

• deltage i videnskabelige projekter og udviklingsopgaver.

4. Adgangsbetingelser

Forudsætningen for at kunne påbegynde uddannelse til klinisk ingeniør er en ingeniøruddannelse og ansættelse i sygehusvæsenet indenfor det medikotekniske område, jf. afsnit 7.

Uddannelsessøgende, der i deres tidligere uddannelsesforløb har kvalificeret sig indenfor det medikotekniske område, kan efter individuel vurdering få uddannelsesforløbet reduceret, jf. afsnit 7.

Uddannelsen til klinisk ingeniør er en postgraduat uddannelse i medikoteknik som gennemføres over 3 år. Uddannelsen er baseret på den medikotekniske funktions kompetence- og ansvarsområde i sygehusvæsenet. Uddannelsen kan gives i hele sygehusvæsenet, baseret på tværgående samarbejde mellem sygehusejerne. Den gennemføres under ansættelse på en eller flere afdelinger. Uddannelsen er modulopbygget og vil udover moduler fra eksisterende uddannelser, kurser m.v., også indeholde moduler baseret på det praktiske medikotekniske arbejde på sygehusene. Uddannelsen vil blive afsluttet med et obligatorisk projektarbejde.

I uddannelsesperioden gennemføres et uddannelsesprogram, der på forhånd er godkendt af uddannelsesrådet, jf. punkt 7. Chefen for medikoteknisk afdeling/funktion er ansvarlig for uddannelsen og for at udpege en uddannelsesansvarlig. Uddannelsesprogrammet sammensættes i samarbejde med den uddannelsessøgende og tilsendes uddannelsesrådet til godkendelse senest 3 måneder efter ansættelsen. I programmet er indarbejdet tidsplan, ressourcebehov med finansieringsplan samt forslag til vejledergruppe bestående af 1 medikoteknisk medlem, 1 klinisk medlem og eventuelt 1 medlem med økonomisk/administrativ baggrund, i alt 2 - 3 medlemmer.

Vejledergruppen følger uddannelsesforløbet gennem et passende antal møder med den uddannelsessøgende. Den uddannelsessøgende udarbejder interimsrapport efter 1. og 2. år. Intermsrapporter evalueres af vejledergruppen, som melder tilbage til uddannelsesrådet om uddannelsens forløb. Efter programmets afslutning skal rådet vurdere om målsætningen er opfyldt.

Uddannelse til klinisk ingeniør er karakteriseret ved en vekselvirkning mellem praktik og teori.

1. Uddannelsesår

Undervisningen skal indeholde teori vedrørende følgende emner, jf. Kompetenceområder som beskrevet i punkt 3

• relevante dele af medicinsk teknologivurdering

• forvaltningsmæssige opgaver vedrørende sygehusorganisation og -økonomi samt nationale og internationale bestemmelser

• indkøb og administration omhandlende teknisk/økonomiske vurderinger, samlet økonomi ved anskaffelser m.v.

• kliniske funktioner omhandlende anatomi, fysiologi, sygdomslære, hospitalshygiejne, patientsikkerhed, sikkerhedstest ifølge gældende sikkerhedsstandarder, behandling af patientdata, og klinisk afprøvning af apparatur bl.a. i forbindelse med CE-mærkning, jf. Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 734 af 10. august 1994 om medicinsk udstyr

• fagtekniske opgaver vedrørende apparaturets opbygning og funktioner, målemetodik, vedligeholdelsesmetodik, arbejdsplanlægning, ressourcestyring og kvalitetssikring efter gældende love, bekendtgørelser og standarder vedrørende det medikotekniske fagområde

• undervisning og instruktion herunder udarbejdelse af undervisningsmateriale og praktisk brugerundervisning

• forsknings- og udviklingsmetodik.

Det tilstræbes at afvikle ovennævnte undervisning i 1. uddannelsesår, men den kan, hvis det er hensigtsmæssigt, udstrækkes til 2. uddannelsesår.

2. Uddannelsesår

Den uddannelsessøgende deltager i den kliniske afdelings arbejdsopgaver og tilegner sig et kendskab til de kliniske procedurer og processer primært ved praktisk deltagelse i arbejdsopgaver indenfor det medikotekniske fagområde med særlig vægt på

• deltagelse i kvalitetsudviklingsarbejde for den medikotekniske funktion

• praktisk gennemført sikkerhedsanalyse i klinisk sammenhæng

• deltagelse i teknologivurderingsopgaver

• udarbejdelse af oplæg med tidsplan og budget til det projektarbejde, som kandidaten skal gennemføre i uddannelsens sidste år.

3. Uddannelsesår

Omfatter praktisk træning gennem deltagelse i og selvstændig løsning af den medikotekniske funktions forskellige hovedopgaver, jf. kompetenceområder som beskrevet i punkt 3 samt gennemførelse af et projekt med afsluttende rapport.

Ved uddannelsens afslutning skal kandidaten gennem projektarbejde kunne dokumentere at have erhvervet sig indgående kendskab til og rutine i løsning af opgaver indenfor den medikotekniske funktion i sygehusvæsenet. Projektet kan være orienteret i retning af medikoteknisk apparatur og metoder eller/og kvalitetssikringsprojekter med f.eks. audits, teknologivurdering, risikoanalyser, anskaffelsesprocedurer med udbud, afprøvning etc.

Projektarbejdet kan for eksempel omfatte et af følgende specifikke områder eller tværgående medikotekniske aktiviteter knyttet hertil

• billeddiagnostik, herunder diagnostisk radiologi, magnetisk resonans, nuklearmedicin og ultralyd

• anæstesi, intensiv/coronar overvågning

• kirurgi

• klinisk kemi

• PACS (Picture Archiving Communication System), digital billedbehandling/-analyse.

For at kunne godkendes som færdiguddannet klinisk ingeniør skal kandidaten være rutineret i løsning af alle almindeligt forekommende opgaver indenfor det medikotekniske område. Den praktiske erfaring skal være opnået gennem integreret deltagelse i det medikotekniske arbejde i klinikken, den mediko-tekniske funktion, administrationen m.v..

Tilegnelse af praktisk erfaring sker dels i mediko-teknisk afdeling, dels ved planlagt udstationering på 3 apparaturtunge kliniske afdelinger med op til 3 måneder i hver afdeling. Afdelingerne, hvor uddannelsen foregår, skal være godkendt af uddannelsesrådet.

Kravet til den teoretiske viden kan opfyldes ved deltagelse i interne kurser, hos leverandører og på uddannelsesinstitutioner, samt ved deltagelse i videnskabelige symposier og lignende.

Hertil kommer selvstudier af relevant medikoteknisk litteratur.

Den kliniske ingeniør skal have kendskab til fremgangsmåder ved og forudsætninger for tilrettelæggelse, udførelse og afslutning af videnskabelige projekter og udviklingsopgaver indenfor det medikotekniske fagområde.

Den kliniske ingeniør skal kunne rådgive øvrige personalegrupper om de tekniske muligheder og begrænsninger, apparaturet har i relation til gennemførelsen af undersøgelse og behandling samt rådgive ved anskaffelse af nyt apparatur og indgå med medikoteknisk viden i planlægning og styring af fagområdet. Ligeledes skal vedkommende kunne vejlede og supervisere relevante personalegrupper i brug af kompliceret udstyr.

Den kliniske ingeniør skal i løbet af uddannelsen have erhvervet erfaring i administration og kendskab til lovgivning på området. Den kliniske ingeniør skal have kendskab til principperne i administration og arbejdstilrettelæggelse i en sygehusafdeling.

Den kliniske ingeniør skal være bekendt med sin tavshedspligt og kunne kommunikere med patienterne under iagttagelse af alment gældende etiske regler.

Den kliniske ingeniør skal have indgående kendskab til lovgivningen vedrørende anvendelse af medikoteknisk udstyr til undersøgelse og behandling af patienter.

Den kliniske ingeniør skal kunne forestå og påtage sig undervisning i medikoteknik både på generelt og specifikt niveau indenfor det medikotekniske fagområde.

Evaluering af uddannelsesforløbet og vurdering, af hvorvidt den uddannelsessøgende kan indstilles til Sundhedsstyrelsens godkendelse, foretages af uddannelsesrådet suppleret med 1 ekstern censor til projektbedømmelsen. Grundlaget for evalueringen er dels den uddannelsesansvarliges skriftlige erklæring om, at samtlige krav er opfyldt, dels de fremsendte årsrapporter fra vejledningsgrupperne og det af kandidaten fremlagte projektarbejde.

Sundhedsstyrelsen udsteder uddannelsesbevis som klinisk ingeniør på grundlag af indstilling fra uddannelsesrådet.

Sundhedsstyrelsen nedsætter et uddannelsesråd på 5 medlemmer, som udpeges for en periode på 5 år med mulighed for genudpegning, med følgende sammensætning

• 3 uddannelsesansvarlige udpeget af og fra de medikotekniske afdelinger/funktioner

• 1 medlem fra sygehusejerne udpeget af Amtsrådsforeningen i Danmark og Hovedstadens Sygehusfællesskab i forening

• 1 medlem udpeget af Sundhedsstyrelsen.

Rådet kan supplere sig ad hoc med specialister, og udpeger de eksterne censorer.

Rådet godkender medikotekniske afdelinger/funktioner, der kan gennemføre uddannelse af kliniske ingeniører.

Rådet vurderer uddannelsesprogrammer, herunder meritoverførsel og dispensationsmuligheder samt foretager evaluering af det samlede uddannelsesforløb. Til grund for denne vurdering lægges de fremsendte rapporter, dokumentation for deltagelse i interne og eksterne kurser samt et projektarbejde fuldført af kandidaten på et sådant niveau, at det vil kunne publiceres i et anerkendt tidsskrift. Efter vurderingen afgiver udvalget sin indstilling til Sundhedsstyrelsen med henblik på udstedelse af bevis.

Uddannelsesrådet udarbejder generelle retningslinjer for form og omfang af det skriftlige projektarbejde, og for hvilke procedurer, der skal følges, hvis det skriftlige projekt ikke kan godkendes.

Uddannelsesrådet er rådgivende overfor Sundhedsstyrelsen i uddannelsesspørgsmål, herunder i forbindelse med eventuelle justeringer af uddannelsens indhold.

Rådet gennemfører en kvalitetsrevision senest 5 år efter uddannelsens ikrafttræden og herefter hvert 3. år med baggrund i de gennemførte uddannelsesforløb.

Personer, der kan dokumentere, at de i en sammenhængende periode af mindst 3 år indenfor de seneste 5 år har haft ansættelse som klinisk ingeniør på baggrund af en relevant uddannelse, kan ved fremsendelse af dokumentation for deres kendskab til de under punkt 6 nævnte områder få udstedt et bevis, der dokumenterer deres erfaring som klinisk ingeniør. Ansøgning indsendes til uddannelsesrådet, der afgiver indstilling til Sundhedsstyrelsen. Ansøgningen skal være indgivet til uddannelsesrådet inden 12 måneder fra vejledningens ikrafttrædelse.

Vejledningen træder i kraft den 1. december 1998.